Mindre, erhvervsmæssige husdyrhold på op til 15 dyreenheder

Hvis du ønsker at anskaffe, udvide eller ændre et erhvervsmæssigt dyrehold på op til 15 dyreenheder, skal det anmeldes til Miljøafdelingen:

Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om følgende:

  • Hvor mange og hvor store dyr, der ønskes
  • Hvordan gulvet er i stalden
  • Hvor og hvordan gødning opbevares, og hvordan du kommer af med gødningen.

Der skal vedlægges oversigtskort over stald- og opbevaringsanlæg samt et kort over udbringningsarealer. Benyt eventuelt Grundkort Fyn til formålet.

Hvis der bygges nyt, skal der også søges om byggetilladelse.

Husdyrhold af denne størrelse skal indrettes og drives efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen.