Husdyrbrug

Kommunen er godkendelses- og tilsynsmyndighed for husdyrbrug. Miljøafdelingen behandler anmeldelser af etablering og ændring af husdyrbrug samt ansøgninger om tilladelser og godkendelser til husdyrbrug, og vi fører tilsyn på husdyrbrug i kommunen. Her kontrollerer vi, om husdyrbrug drives på en miljømæssigt forsvarlig måde og overholder miljølovgivningen.

I kommunen er der ca. 500 ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold over 3 dyreenheder. Derudover er der ca. 800 ejendomme med planteavl eller mindre, ikke-erhvervsmæssige dyrehold.

Størrelsen på en dyreenhed kan findes her: Hvad er en dyreenhed?