Tilflytter
Velkommen til Faaborg-Midtfyn Kommune

Jeg vil gerne på vegne af dine over 52.000 nye naboer byde dig rigtig hjertelig velkommen til Faaborg-Midtfyn Kommune.
Kommunen har med sit unikke øhav, rige natur og omfattende kulturarv noget ganske særligt at byde på.
I Faaborg-Midtfyn Kommune tilbyder vi et liv i to tempi til den moderne familie. Her kan du leve livet midt i det smukkeste landskab og tæt på alle de tilbud, der hører med til en moderne tilværelse. En tilværelse, hvor travl karriere og total afkobling går op i en højere enhed.
Vi er alle utrolig stolte af vores kommune, som vi synes er noget helt særligt. Vi håber derfor, at du bliver lige så glad for at bo her, som vi er.
Læs mere om vores kommune ved at klikke dig videre rundt på siden. Her finder du blandt andet oplysninger om kommunens kultur- og fritidstilbud, salg af byggegrunde og ledige jobs i kommunen.
Venlig hilsen
Hans Jørgensen
Borgmester
Kort om kommunen
Med sine 637 km2 er Faaborg-Midtfyn Kommune arealmæssigt den største kommune på Fyn. Vi ligger tæt på motorvejen, så afstanden er kort til både Odense og resten af Danmark.
Faaborg-Midtfyn Kommune har ca. 52.000 indbyggere fordelt over en række større og mindre byer, der alle har det til fælles, at de ligger tæt på alt det, der betyder noget.
Kommunen strækker sig fra Årslev i nord over Ringe og Ryslinge i øst mod Faaborg i syd til Nr. Broby i vest. Kort over kommunen.

