Socialrådgiver/Socialformidler/Jurist til Handicap- og psykiatriteamet

Ledig stilling

06.05.2010
Socialrådgiver/Socialformidler/Jurist til Handicap- og psykiatriteamet

Fagsekretariatet  for Sundhed og Handicap søger en erfaren socialrådgiver / socialformidler, evt. sagsbehandlende jurist med socialfaglig indsigt, på fuld tid til voksenhandicapafsnittet i Handicap- og psykiatriteamet pr. 1. juni 2010 eller snarest derefter.
 
Målgruppen for den ledige stilling er bevilling af støtte til udviklingshæmmede, fysisk handicappede og hjerneskadede efter Serviceloven herunder kriminelle borgere med nedsat psykisk funktionsevne.

Handicap og psykiatriteamet står for sagsbehandling, rådgivning, visitation og bevillinger til voksne med handicap, sindslidelser og misbrugsproblemer.

Vi arbejder i fagsekretariatet ud fra følgende overordnede målsætninger og værdier:

  • Smidig og effektiv service til borgerne under hensyn til kommunens fastlagte serviceniveau 
  • Understøtte og udvikle samspillet og koordinationen i tilbudsviften på handicapområdet 
  • Bidrage til kommunen som helhed gennem samarbejde og fælles udvikling
  • Skabe en god arbejdsplads
  • Udvikling og læring i tilknytning til opgaveløsningen
  • Åbenhed og dialog

Du vil indgå i teamets voksenhandicapafsnit med i alt 5 rådgivere. Herudover indgår 4 sagsbehandlere på psykiatriområdet i det samlede team. Rådgiverne arbejder geografisk opdelt og dækker samtidig kommunes specialiserede institutioner på området samt støttecentre og bofællesskaber, hvor der er en mindre rådgivningsfunktion. 

Rådgiveren varetager alle administrative opgaver i forbindelse med sagsbehandlingen, herunder udarbejdelse af handleplaner til borgeren. 

Vi forventer at:

  • Du er uddannet socialrådgiver/jurist eller har anden socialfaglig uddannelse med erfaring inden for området 
  • Har gode mundtlige og skriftlige kompetencer 
  • Har flair for tværgående samarbejde  
  • Flair for administrativt arbejde og er vant til og sikker i brug af IT
  • Har kørekort og gerne også egen bil
  • Er robust med godt overblik

Vi tilbyder:
• Teamsamarbejde med gode kolleger og et dynamisk arbejdsmiljø
• Faglige udfordringer og kollegial feedback
• Faglig sparring og personlig udviklingsmuligheder
• Stor indflydelse på eget arbejdsområde
• Tæt beliggenhed ved motorvejen Svendborg - Odense

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Sundheds- og Handicapchef Sten Dokkedahl tlf. 7253 6001 mail std@faaborgmidtfyn.dk.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som skal være os i hænde senest mandag den 24. maj 2010 kl. 8. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 21.

Ansøgningen sendes til Fagsekretariatet for Sundhed og Handicap, Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge att: Bent Ipsen.