Pædagog på fuld tid - Aastrup Skole
Ledig stilling
Heldagsskole søger pædagog til det kommende skoleår
Da en af vore faste pædagoger stopper med udgangen af dette skoleår, søger vi en pædagog, der med hjertet på det rette sted har lyst til at indgå i et samarbejde med kollegaer, forældre og elever.
Aastrup Skole er en kommunal heldagsskole med elever fra 0. - 6. klasse. Vi er undervisningstilbud for 24 børn med adfærds-, psykiske- og socioemotionelle vanskeligheder. De er opdelt i tre klasser, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om en gruppe på ca. 8 elever.
Det primære mål for arbejdet er at få eleverne tilbage til den almindelige folkeskole.
På skolen varetager lærere og pædagoger i et tæt samarbejde såvel undervisning som specialpædagogiske aktiviteter. Skolen har et udvidet forældresamarbejde. Skolen har egen familierådgiver.
Arbejdstiden følger ferieplanen for Faaborg-Midtfyn Kommunale Skolevæsen.
Vi forventer, at du:
- Har forståelse for - og interesse i elevgruppens særlige problematikker. Vi ser gerne, at du har erfaring med at arbejde med elever, med en "anderledes" adfærd. Vi ser gerne, at du har erfaring med at planlægge og gennemføre værkstedsaktiviteter sammen med elever – f.eks. arbejde med sløjd/motor.
- Har forståelse for – og indsigt i – forældresamarbejdets betydning.
- Er indstillet på at være en tydelig rollemodel og agere efter dette i mødet med eleven. Vi stiller krav om, at du skal kunne sætte grænser. Samtidig skal du være i besiddelse af evne til at skabe relationer.
- Er indstillet på et konstruktivt forpligtende teamsamarbejde. Vi stiller krav om, at du er i stand til at formulere dine holdninger og meninger i dialog med kollegaer. Vi stiller krav om, at du er i stand til at reflektere over egen og fælles praksis i teamet.
- Er indstillet på en del skriftlighed.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om Ny Løn. Der er til stillingen knyttet heldagsskoletillæg.
Yderligere informationer fås ved henvendelse til skoleinspektør Ole Theil Nielsen eller souschef Søren Nielsen tlf. 7253 0346 eller e-mail oniel@faaborgmidtfyn.dk
Ansøgningsfristen er mandag den 24. maj 2010.
Send din ansøgning vedlagt relevante bilag til:
Aastrup Skole
Eskemosegyden 46
5600 Faaborg
