Sundhedspolitik
Kommunalbestyrelsen har den 14. maj 2007 vedtaget en sundhedspolitik for kommunen. Forinden vedtagelsen i kommunalbestyrelsen har politikken været behandlet to gange i Sundhedsudvalget samt været sendt i høring.
Sundhedspolitikken indeholder visioner, overordnede målsætninger og strategier for den forebyggende indsats samt mål for indsatsen på de enkelte indsatsområder.
Sundhedspolitikken er grundlaget for arbejdet med at udarbejde konkrete handleplaner, som nu skal iværksættes, eksempelvis inden for områderne rygning, fysisk aktivitet, kost og seksuel sundhed.
