Målkatalog 2009
Seneste version af målkataloget for 2009 er på gaden
• Hvad har politikerne fokus på, hvilke mål har de sat og hvad sættes der i 2009 gang i for at nå målene?
• Hvad har de enkelte afdelinger og institutioner valgt at have som deres eget indsatsområde i år?
• Hvilke faglige udviklingstiltag har fagsekretariaterne valgt at sætte i gang sammen med institutionerne?
Det er nogle af spørgsmålene, som du kan finde svar på i det nye målkatalog for 2009.
Sådan udmøntes de politiske mål via aftalerne – brug de klik-bare områder
Målkataloget sammenfatter vedtagne politikker og de 100 aftaler, der hvert år indgås mellem afdelinger/institutioner og direktionen. Kataloget er delt op i udvalgsområder, som igen er delt op i en række politikområder. Under hvert politikområde ses en tabel med en række indsatsområder, der i overskriftsform beskriver, hvad der konkret sættes i værk for at indfri de politiske mål. Hvis du klikker på teksten i tabellen, springer du direkte over i den aftale, der er indgået for at sikre at de vedtagne mål udmøntes i praksis.
Vi kan lære af hinanden
Målkataloget er også et værktøj til vidensdeling og læring på kryds og tværs i organisationen. For eksempel kan man på side 61 se at Brahetrolleborg Skole arbejder med at skabe en fælles forståelse af værdier og visioner for skolen. Hvad skolen konkret gør, kan man læse mere om i deres aftale. Aftalen kommer frem på skærmen ved at du klikker på det klik-bare område. De erfaringer Brahetrolleborg Skole gør sig kan bruges i andre dele af organisationen. Det samme gælder mange af de andre indsatser, som du kan læse om i kataloget.
God fornøjelse med læsningen.
Kontakt
Økonomistaben
Projektsekretær Gitte Pallesen
Tlf. 7253 1133
