Kulturstrategi
Kulturstrategi
Kommunalbestyrelsen har igangsat udarbejdelsen af en kulturstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune.
Baggrundsanalyse
Plan og Kultur har udarbejdet en baggrundsanalyse, der giver en status over kulturlivet i kommunen samt peger på væsentlige udviklingstendenser på kulturområdet. Baggrundsanalyse til kulturstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune (åbner som pdf i nyt vindue).
Visionskonference
Visionskonferencen ”Pak visionerne for kulturen ud”, der blev afholdt d. 5. september 2011, var startskuddet på det videre arbejde med udformningen af kulturstrategien. På konferencen drøftede kulturaktører og borgere en række af de udfordringer, som baggrundsanalysen til kulturstrategien peger på. Desuden diskuterede deltagerne fremtidige kulturprojekter og stikord til en vision for kulturlivet i kommunen. Invitation til konferencen ”Pak visionerne for kulturen ud” (åbner som pdf i nyt vindue) og dokumentation af visionskonferencen (åbner som pdf i nyt vindue.
Arrangementer for udvalgte målgrupper
De næste skridt i arbejdet med kulturstrategien er en række arrangementer for udvalgte målgrupper, som ikke bruger så mange af kulturtilbuddene i Faaborg-Midtfyn i dag. Det drejer sig om drengene, de unge og forældre i børnefamilier. For at få et mere nuanceret billede af disse målgruppers behov og ønsker til kulturlivet i kommunen afvikles fokusgruppeinterviews med deltagerne i nedenstående arrangementer.
Mandag den 26 september 2011 kl. 18.00 - 21.00 på Byskolen i Faaborg - Produktion af Stop Motion Film - for drenge i 8. - 10. klasse. Invitation til arrangement for drenge (åbner som pdf i nyt vindue).
Onsdag den 5. oktober 2011 kl. 17.00 - 19.30 på ringe Bibliotek - Teaterforestilling, spisning og aktiviteter - for forældre og børn. Invitation til arrangement for forældre med børn (åbner som pdf i nyt vindue).
Onsdag den 26. oktober 2011 kl. 17.00 - 22.00 på Foderstoffen i Rudme - Koncert med Per Vers - for unge. Yderligere information om koncerten der starter kl. 20.00 på www.foderstoffen.dk
Workshops for kulturaktører
Processen omkring udarbejdelse af kulturstrategien rundes af med en række workshops for forskellige kulturaktører i kommunen. Yderligere information om datoer for og indhold i disse workshops vil være tilgængelige i løbet af oktober 2011.
Spørgsmål til arbejdet med Faaborg-Midtfyn Kommunes kulturstrategi kan rettes til Kulturkonsulent Hasse Winther, tlf. 72 53 20 19 eller mail: hassw@faaborgmidtfyn.dk
Yderligere oplysninger
Kulturkonsulent
Hasse Winther
tlf. 72 53 20 19
mail: hassw@faaborgmidtfyn.dk
