Ansøgning om folkepension
I god tid før du nærmer dig pensionsalderen, får du tilsendt et brev, hvor du får orientering om, hvordan du skal søge din folkepension.
Pensionen bliver udbetalt månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter du er blevet pensionsberettiget. Det er dog en betingelse, at Borgerservice, Team-Pension, har modtaget din ansøgning god tid forinden. Søger du pension på et senere tidspunkt, får du først pensionen fra den 1. i måneden, efter Borgerservice, Team-Pension, har fået din ansøgning. Pensionen bliver sat ind på din NemKonto i dit pengeinstitut.
Modtager du førtidspension eller invaliditetsydelse, skal du ikke søge om folkepension. Du vil automatisk overgå til folkepension fra den 1. i måneden efter, du opfylder aldersbetingelsen for folkepension. Får du bistandstillæg og/eller plejetillæg ud over din førtidspension, bevarer du disse tillæg, når du overgår til folkepension.
Får du førtidspension med førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, bevarer du disse beløb ved overgang til folkepension som 65 årig, hvis pensionen er tilkendt før 1. januar 2002. Beløbene udbetales indtil du fylder 67 år.
Kontakt os
Borgerservice
Team-Pension
Mellemgade 15
5600 Faaborg
Tlf. nr. 7253 1563
team-pension@faaborgmidtfyn.dk
