Søg om folkepension
Søg din pension på Pensionsguiden
På din elektroniske Pensionsguide kan du betjene dig selv
Hvis du har brug for hjælp til at komme i gang med pensionsguiden, kan du kigge her og evt. printe et hjælpeark.
Din folkepensionsalder
Pensionsalderen er ikke ens for alle. Tidspunktet for, hvornår du kan få folkepension, afhænger af, hvornår du er født. Du kan få folkepension, når du fylder 65 år, hvis du er født den 31. december 1958 eller tidligere.
Alderen for folkepension bliver gradvis forhøjet, hvis du er født den 1. januar 1959 eller senere.
Grundbeløb og pensionstillæg
Folkepension består af grundbeløb og pensionstillæg samt den supplerende pensionsydelse. Ud over folkepensionen har du mulighed for at søge om forskellige personlige tillæg og boligydelse.
Alle folkepensionister har ret til grundbeløbet. Grundbeløbet sættes dog ned, hvis du ud over pensionen har indtægter ved personligt arbejde, og arbejdsindtægten overstiger et vist beløb. Indtægter ved renter og private pensioner eller tjenestemandspension nedsætter ikke grundbeløbet.
Pensionstillæg er en del af folkepensionen. Pensionstillægget nedsættes hvis du er gift eller samlevende. Pensionstillægget nedsættes også hvis du og din ægtefælle eller samlever, ud over folkepensionen, har indtægter af en vis størrelse.
Den supplerende pensionsydelse (ældrechecken)
Den supplerende pensionsydelse udbetales automatisk en gang årligt til de økonomisk svagest stillede folkepensionister. Pensionsydelsen nedsættes, hvis du og din ægtefælle eller samlever ud over folkepensionen har indtægter af en vis størrelse. Retten til den supplerende pensionsydelse bortfalder, når den likvide formue overstiger en vis grænse.
Sådan udbetales pensionen
Der skal betales skat af grundbeløb, pensionstillæg og den supplerende pensionsydelse.
Pensionen udbetales månedsvis bagud for nye pensionister. Pensionssatserne reguleres 1 gang om året pr. 1. januar. Pensionen bliver omregnet hvert år pr. 1. januar på grundlag af de senest kendte skatteoplysninger. De oplysninger, der bliver brugt ved beregningen, står på pensionsmeddelelsen. Pensionen indsættes på din NEMkonto.
Når du får pension, skal du huske at give besked til Borgerservice, Team-Pension, hvis der sker ændringer i dine personlige eller økonomiske forhold, som kan have betydning for pensionens eller tillæggets størrelse. Du skal også huske at meddele flytning.
Læs mere ved at klikke på emnet:
Pensionsguiden
På din elektroniske Pensionsguide kan du betjene dig selv:
- Søge om folkepension, helbredstillæg og varmetillæg. (kræver NemID)
- Beregne din folke- eller førtidspension
- Give kommunen besked om ændring i indkomst, formue og samlivsforhold. (kræver NemID)
Gå til din elektroniske Pensionsguide.(åbner i nyt vindue)
Hvis du ikke har en NemID, kan du se her hvordan du får den.
Kontakt os
Borgerservice
Team-Pension
Mellemgade 15
5600 Faaborg
Tlf. nr. 7253 1563
team-pension@faaborgmidtfyn.dk
