Fornyelse af pas
På denne side kan du se, hvad du skal gøre for at få fornyet dit pas. I bunden af siden kan du se priser og se, hvor længe et pas er gyldigt, før du skal have et nyt.
Ved navneændring
Du har ret til et nyt pas ved navneændring, men du skal stadig betale for det og følge nedenstående anvisninger. Bemærk, at du ikke kan få udstedt et nyt pas med dit nye navn, før navneændringen er trådt i kraft og fremgår af den påkrævede dokumentation.
Anmeldelse af mistet pas
Har du mistet dit pas, skal du melde det ved henvendelse til Borgerservice.
Hvordan får du fornyet dit pas
For at få fornyet dit pas skal du henvende dig personligt i Borgerservice.
OBS. der gælder særlige regler for fornyelse af pas til børn.
Du skal huske at medbringe:
- et vellignende foto. Borgerservice tilbyder at tage pasfoto. Du har dog mulighed for at medbringe eget pasfoto. Tjek billedkrav her.
- sidst udstedte pas (hvis det drejer sig om fornyelse)
- original dåbs-, navne- eller fødselsattest (hvis det drejer sig om første pas eller gammelt pas er bortkommet)
- sygesikringsbevis (hvis det drejer sig om første pas, eller gammelt pas er bortkommet)
- Hvis du er over 18 år, skal du ikke udfylde ansøgning om pas, vi laver ansøgningen elektronisk ved ekspeditionen.
Bemærk, at Borgerservice altid har ret til at kræve yderligere dokumentation.
Leveringstid
Leveringstiden på et pas kan vare op til 14 dage. Du bør derfor få lavet dit pas i god tid, inden du skal ud og rejse.
Passets gyldighed
Du skal selv holde øje med hvornår dit pas udløber, politiet sender ikke brev ud om fornyelse.
- Er du over 18 år gælder passet i 10 år
- Er du mellem 2 og 18 år gælder passet i 5 år
- Er passet udstedt til et barn under 2 år gælder passet i 2 år
Kontakt os
Borgerservice
Team-Folkeregister
Tinghøj Alle 2
5750 Ringe
Tlf. nr. 7253 1560
team-folkeregister@faaborgmidtfyn.dk
Åbent i Borgerservice
Her kan du se åbningstider i Borgerservice, Faaborg og i Borgerservice, Ringe.
