På bryllupsdagen
I bedes tidligst møde 10 minutter før aftalt tid.
Giftefogeden tager imod jer og jeres gæster.
Giftefogeden holder en kort tale, og I bliver spurgt, om I vil ægte hinanden. Efter I har bekræftet dette, er der mulighed for at udveksle ringe. Når ægteskabspapirerne er underskrevet, får I udleveret vielsesattesten. Vielsen slutter med at giftefogeden på vegne af Faaborg-Midtfyn Kommune, giver brudeparret en gave. Der serveres et glas vin i forbindelse med vielsen.
Vielsen skal overværes af to vidner ud over giftefogeden.
På hverdage kan rådhusets ansatte fungere som vidner. Hvis I selv har vidner med oplyses vidnernes navne og adresser tillige med indlevering af ægteskabserklæringen eller prøvelsesattesten fra anden Kommune.
På lørdage skal I selv tage vidner med.
Der må gerne fotograferes under vielsen.
Det er ikke tilladt at kaste ris og lignende inde i bygningerne.
Kontakt os
Borgerservice
Team-Folkeregister
Tinghøj Alle 2
5750 Ringe
Tlf. nr. 7253 1560
team-folkeregister@faaborgmidtfyn.dk
