Genoptræning
Genoptræning foregår enten som holdtræning eller som individuel træning.
Den individuelle træning foregår enten på center eller i eget hjem, som hovedregel 2-3 gange om ugen.
Holdtræning gennemføres på træningscenterne i Gislev, Ringe, Broby og Faaborg. Holdene har 8 deltagere i gennemsnit og ledes af 2 terapeuter. Hvert hold træner 2 gange om ugen.
Flere hold er opdelt efter bestemte diagnoser. Eksempelvis:
- Ryghold
- Knæhold
- Hjertehold
- Hold for brystopererede
- Bækkenbundshold
- Nye knæ og hofter
Henvisning til genoptræning sker via sygehuset, via egen læge/hjemmepleje eller borgeren selv, hvorefter der vil blive foretaget visitation til træningen.
Der kan visiteres til kørselsordning via træningsstedet.
