Ældrepolitik
Visionær ældrepolitik
En ny visionær ældrepolitik er nu en realitet. Ældrepolitikken er sammensat af en bred vifte af målsætninger, der vil være retningsgivende for den fremtidige udvikling på ældreområdet. Den får betydning for de politiske beslutninger, og den kommer til at påvirke den praktiske dagligdag for både borgere og medarbejdere i de kommende år.
Forventninger til det gode ældreliv
De kommende ældre har en række forventninger til det gode ældreliv. De ønsker indflydelse og medbestemmelse. De ønsker, at hjælpen kan tilrettelægges individuelt og dermed også, at der gives valgmuligheder. De vil gerne have let adgang til information, så de selv kan indhente relevant viden, når de har behov for det. Med den nye ældrepolitik vil Faaborg-Midtfyn Kommune være på forkant med de udfordringer. Samtidig får vi et sammenhængende ældreområde, hvor alle arbejder ud fra samme mål og værdier.
Indflydelse
Det er vigtigt for Faaborg-Midtfyn kommune, at vi med denne politik viser, at alle ældre borgere uanset om de er friske og raske eller svækkede af alder og sygdom kan leve et godt og værdigt liv som de selv har stor indflydelse på.
Ældrepolitikken 2009 (hent pdf. åbner i nyt vindue)
