Sommergågade i Faaborg bymidte

Som tidligere år indføres ”Sommergågade” i Faaborg Bymidte fra 1. juli til 31. august.

Gaderne, som berøres er vist med rødt på nedenstående kort.

Kørsel i de berørte gader og herunder Torvet må kun foregå med særlig tilladelse.

Den særlige tilladelse til kørsel i ”Sommergågaden” udstedes til beboere og forretningsdrivende i de berørte gader svarende til de røde gader på nedenstående kort.
Tilladelsen fås ved skriftlig henvendelse til Vej- og trafikafdelingen, Nørregade 4, 5600 Faaborg. Evt. spørgsmål besvares på tlf. 72 53 21 07.

Vej- og trafikafdelingen vil opsætte gule skilte, som markerer gågadestrækningen ved periodens start, og fjerne disse skilte, når perioden ophører.

Uden for perioden med ”Sommergågade” er de berørte gader omfattet af zonen med ”Gågade – kørsel tilladt,” hvilket betyder, at kørsel skal foregå på de gåendes præmisser med max. hastighed på 15 km/timen, og hvor parkering kun må finde sted i p-båse.

 

Sommergågade i Faaborg bymidte

 

Download kort i fuld størrelse (pdf-fil, åbner i nyt vindue)