Sundhedskortet (sygesikringsbeviset) - generelt

Sygesikring

Som borger i Danmark har du ret til gratis behandling hos læge og på offentlige sygehuse.

Du har ret til gratis behandling hos alment praktiserende læger og speciallæger. Du kan også få tilskud til medicin, tandlægehjælp, fysioterapi, fodterapi, kiropraktorhjælp og psykologhjælp. 

Den 1. januar 2007 skiftede sygesikringsbeviset navn og kaldes nu sundhedskort.

Det gule sygesikringsbevis er dog stadig gyldigt og skal bruges, til du får et nyt sundhedskort.

Du får først det nye sundhedskort, når du alligevel skal have et nyt i forbindelse med flytning, læge- eller gruppeskift.

Beviset/kortet er dokumentation for, at du har ret til ydelser fra sygesikringen. Du skal derfor altid medbringe det, når du skal have behandling. 

Bestil nyt sundhedskort (kopi 1)

Det koster 180 kr. (2012) i gebyr at få et nyt sundhedskort, hvis du har mistet eller ødelagt det. Du skal også betale gebyr, hvis du skifter læge uden at flytte.

Du skal ikke betale gebyr, hvis du ændrer navn i forbindelse med indgåelse af ægteskab. Det koster heller ikke noget, når børn under 15 år skal have et nyt sundhedskort som følge af, at den forælder eller værge, som børnene følger, får ændret oplysningerne i sit kort.

Du kan bestille nyt sundhedskort (sygesikringsbevis) på selvbetjeningsløsningen eller i alle Faaborg-Midtfyn Kommunes Borgerservice afdelinger.

Betaling for nyt sundhedskort (kun hvis du ikke benytter selvbetjeningsløsningen ovenfor)

Lægeskiftet får virkning når kommunen har modtaget betalingen. Du kan betale sådan:

  • Kontant eller med Dankort i alle Faaborg-Midtfyn Kommunes Borgerservice afdelinger.
  • Du kan også overføre pengene til:
    Danske Bank konto: 4692 - 4767217846.

Særligt sundhedskort

Du kan få et særligt sundhedskort, hvis du ikke har bopæl i Danmark, men er berettiget til behandling i det danske sundhedsvæsen. Fx. hvis du arbejder i Danmark, men bor i Sverige.

Praktiserende læger

sundhed.dk kan du se hvilke læger, du har mulighed for at vælge i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kontakt os

Borgerservice
Team-Folkeregister
Tinghøj Alle 2
5750 Ringe

Tlf. nr. 7253 1560
team-folkeregister@faaborgmidtfyn.dk