Sejlads på søer og vandløb

Sejlads er med få undtagelser ikke tilladt på vandløb i
Faaborg-Midtfyn Kommune.
På følgende vandløbsstrækninger er sejlads dog tilladt efter nærmere fastsatte regler.
- Odense Å
- Hattebæk
- Lindved Å
- Horne Mølle Å
- Hundstrup Å
Reglerne fremgår af vandløbsregulativet og er vist nedenfor.
Odense Å
I Faaborg-Midtfyn Kommune må der sejles på Odense Å i perioden fra 1. november til 1. april. Der må kun sejles med robåde, kanoer og kajakker. For information om sejlads på øvrige strækninger af Odense Å se kort (åbner i nyt vindue).
Hattebæk
Sejlads på åen er ikke tilladt opstrøms for den nederste vejbro, hvor Landevejen/Assensvej krydser åen. På strækningen fra udløbet i Helnæs Bugt til hvor Landevejen/Assensvej krydser åen er sejlads tilladt med ikke-motordrevne små fartøjer som robåde, kanoer og kajakker. Sejladsen må ikke være til skade eller ulempe for vandløbet eller for andres jagt, fiskeri eller rørskær.
Lindved Å
Mølledamme er undtaget mod sejladsforbud. Ejeren af stemmeværket i station 15.095 m har tilladelse til at sejle på strækningen fra stemmeværket og opstrøms til station 16.500 m i forbindelse med tilsyn med forhold af betydning for stemmeværkets drift. Stemmeværket er beliggende ved Bramstrup.
Horne Mølle Å
Sejlads på åen er ikke tilladt opstrøms for den nederste vejbro, hvor Landevejen krydser åen. På strækningen fra udløbet i Helnæs Bugt til hvor Landevejen krydser åen er sejlads tilladt med ikke-motordrevne små fartøjer som robåde, kanoer og kajakker. Sejladsen må ikke være til skade eller ulempe for vandløbet eller for andres jagt, fiskeri eller rørskær.
Hundstrup Å
Sejlads er tilladt i mølledamme.
Læs mere detaljeret information om de forskellige bestemmelser om vandløb:
- Bremme langs vandløb (læs mere)
- Våde og oversvømmede marker (læs mere)
- Lystfiskeri (læs mere)
- Omlægning og regulering af vandløb (læs mere)
- Kommunens vandløb (læs mere)
- Vandløbsvedligeholdelse (læs mere)
- Vandløbsrestaurering (læs mere)
Kontakt Natur & Parker
Claus Paludan
Nørregade 4, 5600 Faaborg
Tlf.: 7253 2026
cpalu@faaborgmidtfyn.dk
Flemming Jensen
Nørregade 4, 5600 Faaborg
Tlf.: 7253 2006
fj@faaborgmidtfyn.dk
