Når man vil bygge eller bygge til
Det er et krav, at de øverste 50 cm af jorden ikke er forurenet, hvis du bygger bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus.
Dette gælder også, hvis du får udført tilbygninger eller andre bygge- og anlægsarbejder på en grund, der i forvejen anvendes til ét af disse formål.
Alternativt kan du etablere en varig, fast belægning oven på den forurenede jord. Det kan være fliser, asfalt eller lignende.
Kravene gælder dog ikke, hvis du laver en tilbygning til et eksisterende 1- eller 2-familiehus.
