Afbrænding af haveaffald
Det er ikke tilladt at brænde haveaffald af hos private grundejere, dog er der få undtagelser:
I byzone og sommerhusområder
- I byzone og sommerhusområder må private grundejere ikke afbrænde haveaffald.
- Haveaffald må afbrændes den 23. juni i forbindelse med Sankt Hans Aften.
- På bålpladser må der hele året afbrændes rent, tørt træ.
I landzone
- I landzonen må private grundejere afbrænde haveaffald fra den 1. december til den 1. marts i tidsrummet fra solopgang til solnedgang.
- Haveaffald må afbrændes den 23. juni i forbindelse med Sankt Hans Aften.
- På bålpladser må der hele året afbrændes rent, tørt træ.
Generelt for afbrænding
- Afbrænding må ikke være til gene for omgivelserne og skal være i overensstemmelse med Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 900 af 7. december 1999 om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål mv.
