Udeliv i Sundskolen

Kort beskrivelse af projektet

Sundskolen har en specialgruppe for den ældste gruppe af børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne har stort behov for kropslig udfoldelse og kropslig erfaringsopsamling samt bevidst opmærksomhed over for egen aktivitet i samarbejde med omgivelserne. Projektet går ud på, at eleverne skal starte hver eneste dag med 1 times motion i form af enten løb, tur på mountainbikes, styrketræning på det udendørs område etc.
Ved at starte med at få energi i kroppen vil deres indlæring forbedres, og ved at fremme deres kompetencer indenfor eksempelvis sport kan eleverne opleve sejre i hverdagen, som ellers kan være præget af faglige nederlag.

Vision:
At blive et generelt fyrtårn for skolen, at mht. at indtænke udeliv og daglig kropslig aktivitet som en naturlig del af børnenes hverdag.
At give eleverne succesoplevelser, øget kropskontrol og nærhed. De erfaringer, eleverne får derigennem, kan overføres til deres hverdag. Erfaringerne fra at kunne overskue og selv kontrollere kroppen kan bruges, når eleverne skal overskue en kaotisk hverdag.

Konkret vil vi:
Starte hver dag med 1 times motion som ovenfor beskrevet, f. eks. mountainbikes, løb, styrketræning, boldspil, orienteringsaktiviteter etc.
Implementere udeskole i ældste specialgruppe. Udeskole er, hvor der i undervisningen er fokus på det realistiske i omverdenen og  på at få kroppen med i undervisningen i stedet for at fokusere på bogstaver tal og tegn, der kan være vanskelige at bruge for eleverne. I stedet inddrages erfaringer, de får fra kajaksejlads, klatring, vandring, lejrliv, kanosejlads, fiskeri, udesidning, naturiagttagelse, konstruktionsopgaver, naturpleje, teamsamarbejde osv., i skolefagene.


Projektet kører allerede.

Kontakt os

Fritidskonsulent
Theis Bavnhøj Hansen
Tlf. 72 53 80 04
Mail: tbhan@faaborgmidtfyn.dk