Sunde Faciliteter

Kort beskrivelse af projektet

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at være i front, når det gælder sund kost i idrættens faciliteter. Derfor er igangsat en proces, som skal føre til, at det traditionelle udbud af kost i klubhuse og idrætshaller udskiftes med et sundere sortiment. Det vil sige at sukkerholdige drikkevarer, fedtholdig fastfood og slik skal afløses af sund kost, sunde drikkevarer og sunde snacks.
Faaborg-Midtfyn Kommune og DGI-huse og haller har i 2009 igangsat et projekt vedrørende sund kost i idrætshallerne. Projektet har deltagelse af en enkelt projekthal, det er Svanninge Hallen.

For at sikre et stærkere erfaringsgrundlag for det videre arbejde med sund kost i Faaborg-Midtfyn Kommunes idrætshaller etableres yderligere et projektforløb med fokus på sund kost. Det nye projektforløb er en del af den samlede projektportefølje omkring Faaborg-Midtfyn Kommunes udnævnelse til Breddeidrætskommune.

Med etablering af yderligere 3 projekthaller skabes grundlag for en bredere erfaringsopsamling. Samtidig understøttes arbejdet med sund kost i yderligere 3 idrætshaller. Og der kan ved projektperiodens udløb præsenteres en guide, som kan medvirke til at løfte det videre arbejde med sund kost i Faaborg-Midtfyn Kommunes øvrige idrætshaller.

Invitation til idrætshallerne
I uge 6 i 2010 udsendte Faaborg-Midtfyn Kommune en invitation til de selvejende idrætshaller i kommunen, til at deltage i projekt ”Sund Faciliteter”
Invitation og skema kan hentes ved at klik på dokumentet i højre kolonne.

Senest 14. marts 2010 skal idrætshallerne tilkendegive om de ønsker at være pilothal i projektet.
Herefter vil Faaborg-Midtfyn Kommune i samarbejde med DGI-huse og haller udvælge de haller der skal være en del af pilotprojektet.
Udvælgelsen sker ud fra flg. kriterier:
 Motivation til at udvikle og arbejde med sund kost
 Samarbejdsrelationer i forhold til foreninger og andre institutioner til at arbejde med sund kost.
 Økonomi

Ønsker du at vide mere om projektet kan du rette henvendelse til

Jens Peter Jacobsen
Tlf. 72 53 20 24
Landdistriktskoordinator
Faaborg-Midtfyn Kommune

Kontakt os

Fritidskonsulent
Theis Bavnhøj Hansen
Tlf. 72 53 80 04
Mail: tbhan@faaborgmidtfyn.dk