Rammen om bevægelse er ofte idræt, men hvad nu hvis man ikke er til idræt, og ikke synes at fodbold, badminton eller svømning er sjovt? Evt. fordi man altid bliver valgt sidst og aldrig er den hurtigste, den stærkeste eller den bedste…
I skole-foreningssamarbejdsprojektet oprettes partnerskaber mellem foreninger og SFO’er. Det er længerevarende forløb, hvor der er tid til at opnå en længere relation til målgruppen, der udgøres af SFO-børnene.

Ved at samarbejde på tværs af institutioner og foreninger, kan foreningerne nå ind i institutionen og ”fange” børnene, mens instutionerne kan nå ind i foreningerne og forhåbentligt tilbyde nogle bevægelsesfremmende aktiviteter, der appellerer til restgruppen, der ikke oplever en glæde ved bevægelse, fordi idrætten ikke tiltaler dem.

Idrætsforeningerne får mulighed for at vise at deres idrætter har mange facetter, og at det ikke er al idræt der skal dyrkes på eliteplan. Desuden får de promoveret sig overfor mange nye og potentielle medlemmer i de yngre årgange. Endeligt følger der også midler med til aflønning af  instruktører, dannelsen af partnerskaber o.l.

SFO’erne får inspiration til, hvordan deres pædagoger kan arbejde med bevægelse i SFO-tiden. De får desuden mulighed for at understøtte børnenes motoriske udvikling samt tilbyde endnu flere aktiviteter for deres børn.
På lang sigt har både kommunen og foreningerne en fælles interesse i at endnu flere borgere oplever en glæde ved at bevæge sig. En bevægelsesglad befolkning giver lavere sundhedsudgifter til kommunen og flere medlemmer til foreningerne.

Projektet kører fra marts 2010 – december 2011

Læs om projekter Folkeoplysningsudvalget har støttet