Bevægelse på Nordagerskolen
Kort beskrivelse af projektet
Nordagerskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune har lavet en strategi med øget fokus på elevernes - og de ansattes - sundhed ud fra Forebyggelseskommissionens anbefalinger. Skolen har allerede investeret næsten 500.000 kr. i egen kantine, multibane, interaktive legeredskaber med mere samt på driftssiden brugt lønmidler til flere idrætstimer (årligt ca 70.000 kr.).
I dette skoleår er der desuden indført fællesidræt to morgener om ugen for eleverne på 4., 5. og 6. klassetrin. Resultaterne har været så gode, at initiativet ønskes forsøgt udbredt til alle skolens elever og til 3 gange om uge.
Udbuddet af muligheder for fysisk aktivitet i frikvartererne forsøges ligeledes udvidet, så traditionelle boldbaner, grønne områder og asfaltpladser suppleres med mulighed for minitennis, bordtennis, streetbasket, volley, gamle idrætslege mm.
Projektet kører i skoleåret 2010-2011samt første semester af skole året 2011-2012.
