Bevægelse i faciliteter: Udviklingsplaner og helhedsplan
Kort beskrivelse af projektet
Befolkningens idrætsvaner ændrer sig. Det betyder ikke at drengene stopper med at spille fodbold og dropper svømningen eller at pigerne lægger gymnastik og ridning på hylden. Men i takt med at nye målgrupper, der tidligere ikke dyrkede så meget idræt er kommet på banen, er nye idrætsaktiviteter også kommet til. De nye aktiviteter og udøvere stiller nye krav til faciliteterne, og dermed optår et behov for en gennemtænkt og strategisk udvikling af faciliteterne.
Derfor igangsættes et projekt, hvor der er fokus på den strategiske udvikling af faciliteterne i dialog mellem facilitetsbestyrelsen samt de nuværende og kommende brugere af faciliteten, tilpasset de lokale forhold hvad angår indretning, tilstand, befolkningsopland m.v. Her kan fokuseres på mere end nybyggeri og renoveringer, så der også tænkes i udvikling af stedernes aktivitetstilbud og driftsform, herunder samarbejder med nærliggende faciliteter samt tilbud til organiserede og selvorganiserede brugere.
Projektet kører marts 2010 - december 2011.
Kontakt Evald Bundgård Iversen, hvis du er interesseret i at deltage, eller ønsker flere informationer om projektet. Evald kan kontaktes på mail evbiv@faaborgmidtfyn.dk eller tlf. 72 53 80 01.
Download
Invitation til deltagelse i uddannelse og udviklingsplan (åbner som pdf i nyt vindue)
Folder om uddannelse (åbner som pdf i nyt vindue)
Folder om udviklingsforløb (åbner som pdf i nyt vindue)
