"Aktiv ungdomskultur…" SMS - Social Med Sport

Kort beskrivelse af projektet

Sponaniteten og det sociale er i højsædet, når de unge inviterers til idrætsrelaterede arrangementer fredag aften i stedet for at drikke alkohol og stene TV hjemme på sofaen.
Konceptet går i al sin enkelthed ud på, at de unge modtager informationer om idrætsrelaterede tilbud via sociale medier som f.eks. Facebook, Twitter eller SMS’er.

Foreningerne har mulighed for at nå ud til de unge, gennem det kommunikationsnetværk der opbygges, og har mulighed for at promovere deres idrætter overfor de unge. Fokus er på det sociale og spontane i idrætten, for at tiltrække de unge.

Der bliver eksperimenteret med organisationsformen (den løse tilknytning til aktiviteten), med kommunikationsformen (sociale medier) og med aktiviteterne (fokus på det sociale omkring idrætten), og samlet kan spotaniteten og rammerne forhåbentligt appellere til de unge.
Aktiviteter der tilbydes kunne f.eks. være nat-atletik, håndbold-hygge, by-orientering eller natøvelser i skoven. Kun fantasien sætter grænser.

Foreningerne kan bruge allerede afprøvede koncepter eller afprøve nye aktiviteter og evt. få sparring på konceptudviklingen. Derudover følger der selvfølgelig nogle midler med til at gennemføre arrangementerne for. Evt. nye koncepter kan efterfølgende genbruges i interne arrangementer.
De unge får nye oplevelser, og forhåbentlig får de åbnet øjnene for at foreningsidræt er meget mere end idræt. Noget der måske kan være med til at tiltrække dem til foreningerne.

Projektet skal køre fra juni 2010 til december 2011 og der oprettes en pulje til at gennemføre arrangementer for.

Kontakt os

Fritidskonsulent
Theis Bavnhøj Hansen
Tlf. 72 53 80 04
Mail: tbhan@faaborgmidtfyn.dk