"Aktiv ungdomskultur…" Inspirationskaravane
Kort beskrivelse af projektet
Frafald i ungdomsårene er en udfordring for mange foreninger. Når børnene kommer op i ungdomsårene, er der andet end idræt der trækker.
Derfor etableres en inspirationskaravane, der besøger foreninger med inspiration til, hvordan foreningen bedre kan forstå de unge piger og drenge samt idrætssvage grupper og dermed målrette aktiviteter og organisationsformer til netop de målgrupper.
Inspirationskaravanen medbringer idéer til nye aktiviteter, forslag til nye kommunikationsformer (som f.eks. Facebook, Twitter, YouTube og SMS) og idéer til måder at organisere idrætten, så det passer til ungdomskulturen.
Ligeledes er der idéer til forskellige former for tilpasset idræt og bevægelse til de mere idrætssvage grupper.
Formålet er at give foreningerne flere redskaber til at rekruttere og fastholde unge medlemmer. Dermed bliver det lettere at få adgang til en større skare af potentielle medlemmer.
Karavanen ruller fra midten til slutningen af 2011.
Gode idéer efterlyses!
Har du en god idé til et emne e.l., som du godt kunne tænke dig, at karavanen kommer forbi med, skal du være velkommen til at kontakte Martin Holmlund Lauesen på mail mlaue@faaborgmidtfyn.dk eller på tlf. 72 53 80 04.
