Fyrværkeri
Fyrværkeri må ikke anvendes uden kommunalbestyrelsens tilladelse, gælder dog ikke småfyrværkeri og godkendt nytårsfyrværkeri.
Godkendt nytårsfyrværkeri beregnet til forbrugere må kun anvendes i perioden 1. december – 5. januar, gælder dog ikke for småfyrværkeri (bordbomber, knaldperler og lignende).
Uden for den anførte periode, må nytårsfyrværkeri kun anvendes af godkendte festfyrværkere.
- Klik på dette link for at hente et skema til ansøgning om salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri transportklassificeret som 1.3G, 1.4G eller 1.4S i detailleddet.
- Klik på dette link for at hente et skema til anmeldelse af salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri transportklassificeret som 1.3G, 1.4G eller 1.4S i detailleddet.
Ansøgning om tilladelse til at anvende professionelt fyrværkeri, skal af hensyn til offentliggørelse i dagspressen fremsendes til Beredskabskontoret senest 4 uger før fyrværkeriet ønskes anvendt.
Ansøgning og anvendelse af professionelt fyrværkeri, skal leve op til gældende krav i ”Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler”.
Ansøgning og dokumentation kan fremsendes i elektronisk form.
Kommunalbestyrelsen kan stille sikkerhedsmæssige og ordensmæssige vilkår for enhver anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, samt vilkår med henblik på at sikre overholdelse af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
