Anmeldelse om etablering af olietanke
Etablering af en olietank skal meldes til kommunen senest 14 dage før olietanken skal etableres.
- Husk at oplyse hvor på din grund tanken skal være (skitse over tankens placering i forhold til bygninger og vandboringer/-brønde).
- Du skal senest sende en kopi af tankattesten til kommunen umiddelbart efter etableringen. Hvis du allerede har attesten, vil det være en fordel, hvis den fremsendes sammen med anmeldelsen.
- Olietankbekendtgørelsen stiller følgende afstandskrav ved etablering af olietankanlæg:
- 50 meter til indvindingsboringer til almene vandforsyningsanlæg.
- 25 meter til andre boringer og brønde.
Du kan vælge at anmelde en etablering af en olietank på følgende to måder:
- Anmeldeskema - du kan hente og udskrive skemaet (pdf-fil) og sende det til:
Faaborg-Midtfyn Kommune
Afdelingen for Miljø
Nørregade 4
5600 Faaborg
- Webformular - Du kan udfylde vores webformular på denne side og indsende den elektronisk.
Husk at vedhæfte et kortudsnit over placeringen af olietanken:
Kortudsnittet skal tydeligt markere hvor på ejendommen tanken er placeret i forhold til bygninger og eventuelle vandboringer/-brønde.
Alternativt kan du tegne en skitse over placeringen og skanne den ind på computeren, så den kan blive vedhæftet via webformularen.
I webformularen nedenfor, skal alle felter med * udfyldes.
Tankattest
Har du allerede indsendt en anmeldelse og mangler du kun at fremsende en tankattest?
Så klik ind på: Indsend tankattest
