Lugt, røg og støj

Lugt, støj eller røg fra virksomheder, offentlige institutioner eller landbrug kan virke generende. Såfremt der er tale om en væsentlig gene, har Faaborg-Midtfyn Kommune mulighed for at gribe ind via miljølovgivningen.

En henvendelse til kommunen over lugt-, støj- og røggener fra virksomheder, offentlige institutioner eller landbrug skal helst være skriftligt. Behandlingen af henvendelsen vil være nemmere og hurtigere, hvis der er en beskrivelse af genen.

Det vil også være en fordel, hvis der er en beskrivelse af hvornår, hvor lang tid og hvor ofte genen forekommer. Hvis det er den private nabo som generer væsentligt, vil det være en god ide at få en snak med dem om problemet. Det er altid bedst selv at forsøge at løse et problem. Det er som regel både den hurtigste og den letteste måde at finde en fornuftig løsning.

En væsentlig gene fra den private nabo kan dog være så generende, at den ene eller begge parter vurderer, at der er behov for hjælp. I den situation er det vigtigt, at man henvender sig til den rette myndighed.

Kontakt

Faaborg-Midtfyn Kommune
Afdelingen for Miljø
Nørregade 4
5600 Faaborg
Tlf: 72530210
Byg-miljo@faaborgmidtfyn.dk

Yderlig information