Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet - en fælles sag.

Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme skal se ud, men der er undtagelser. I lokalplaner eller andre lokale regler, kan der være begrænsninger, som man skal overholde - også selv om man har lavet en anden aftale med sin nabo.

Hvis man ikke kan blive enig med sin nabo, skal man bruge reglerne i hegnsloven.

Nedenfor er beskrevet hovedreglerne for hegn ved boligbebyggelse.

Hegnstyper og regler herfor

Opsætning og vedligeholdelse af hegn

Ændring af hegn

Træer

Bygninger

Hvor er skellet?

Hegnssyn

Hegn opdeles i tre typer:

• Fælleshegn, der står i skellet mellem to grunde.
• Eget hegn, der står langs skellet i en afstand af indtil 1,75 meter.
• Indre hegn, som enten ikke følger skellinjen, eller som står mere end 1,75 meter fra skellet.

Fælleshegn og eget hegn hører under Hegnsloven, hvorimod Hegnsloven ikke gælder for indre hegn.

Naboerne må selv bestemme, hvordan deres hegn skal se ud. Hvis man ikke kan blive enige er udgangspunktet, at hegnet må være 1,8 meter højt.

Et fælleshegn skal stå i selve skellet. Hegnet skal passe ind i omgivelserne og tydeligt adskille de to grunde.

Egne hegn må være 1,8 meter plus afstanden til skellet. Dette hegn må dog ikke genere det fælles hegn, og der skal være plads til at vedligeholde fælleshegnet. Egne hegn må heller ikke være til større ulempe for naboen end et fælleshegn.

Naboer skal normalt deles om arbejdet og udgifterne til opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn. Hvis begge naboer har en interesse i at opsætte et fælleshegn, har de ifølge hegnsloven pligt til at deltage i opsætningen af hegnet. Man skal blive enig med sin nabo om, hvilken slags hegn man skal have.

Hvis man skal opsætte et hegn, der grænser op til en vej, sti eller plads som er åben for almindelig færdsel, gælder følgende regler:

• Hegnet skal det stå på egen grund.
• Hegnet må ikke vokse ud på vejen, stien eller pladsen.
• Hegnet må ikke spærre for udsynet og oversigten ved vejkryds eller sving.
• Man skal normalt selv opsætte, vedligeholde og betale for hegnet.
• Hegnet skal holdes i god stand og må ikke beskadiges.
• En hæk skal normalt klippes en til to gange om året.

Naboerne må selv finde ud af, hvordan og hvornår vedligeholdelse skal foregå. Den jord, der støder op til et fælleshegn, må ikke anvendes, så det skader hegnet.
Hvis man har lejet en ejendom, skal man normalt også vedligeholde de hegn, som hører med til ejendommen.

Vil man klage over et hegn, der hører til en udlejet ejendom, skal man henvende sig til ejeren.

Hvis man ønsker at ændre et fælleshegn, skal man være enig med sin nabo om det. Kan man ikke blive enig - og ønsker man fortsat at ændre hegnet - skal man henvende sig til hegnssynet i kommunen.

Egne hegn må man derimod gerne ændre eller fjerne. Hvis der ikke er et andet hegn mellem de to ejendomme, skal naboen have besked mindst en måned før, man foretager ændringerne.

Træer bliver normalt ikke regnet for et hegn, men i nogle tilfælde vil træerne tilsammen danne et hegn. Hegnsynet vurderer, om træerne har karakter af et hegn. Den vurdering bygger bl.a. på antallet af træer, ensartethed og samme størrelse. Træerne skal stå på række og med kort indbyrdes afstand maks. 1,75 meter fra skellet. Træerne skal udgøre en væsentlig del af skellets længde.

Ifølge hegnsloven må et træ ikke vokse ind i et fælleshegn og beskadige det, og træets grene må ikke være til fare for andre. Træer må heller ikke forhindre naboen i at færdes på sin grund med haveredskaber eller lignende.

Hvis man ønsker at klage over, at naboens træer skygger, eller at grenene vokser ind over ens grund eller lignende, kan man lægge sag an ved den lokale underret.

Hvis træerne udgør et hegn, kan man i stedet henvende sig til hegnsynet i kommunen.

Hegnsynet tager sig ikke af sager om bygninger i skellet. Carporte, udhuse og lignende bygninger skal opfylde reglerne i Bygningsreglementet.

Carporte og udhuse må gerne stå i skellet og erstatte hegnet, hvor de står. I skellet må bygningerne normalt ikke være højere end 2,5 meter. Der er også regler for, hvor lang en bygning i skellet må være.

Hvis man vil klage over bygninger i skellet, skal man henvende sig til kommunens byggeafdeling.

Hvis man er i tvivl om skellets beliggenhed, kan man bede en landinspektør foretage en skelforretning/ skelafsætning. Det betyder, at man betaler en landinspektør for at udføre arbejdet. Man bør være opmærksom på, at en skelforretning kan være en ret dyr affære.

Et hegnsyn afholdes for at løse tvister mellem naboer vedrørende deres fælles hegnssituation. I første omgang bør naboer selv prøve at lave en aftale eller et forlig om det hegn, de er uenige om.

Hvis parterne ikke kan blive enige, skal den part der ønsker at klage skal sende en skriftlig anmodning om afholdelse af et hegnsyn. Dette kan ske på følgende ansøgningsskema.
Ansøgningen skal indeholde oplysning om klager og modpart, oplysninger om tvisten samt hvad klager ønsker at opnå. Det er vigtigt at parterne er opmærksomme på, at de selv skal oplyse om alle fakta i sagen. Hegnsynet er ligesom en domstol, de skal neutralt tage stilling til konflikten, ud fra de oplysninger som parterne fremlægger.

Kan der under hegnsynet ikke opnås forlig, træffer hegnsynet en afgørelse i form af en kendelse som meddeles parterne. Denne kendelse kan inden 4 uger indbringes for domstolene. I Faaborg-Midtfyn Kommune er det: Retten i Svendborg, Tinghusgade 43, 5700 Svendborg.
Samtidig med kendelsen eller forliget tages der stilling til, hvem der skal betale de 1.125 kr. det koster at få foretaget et hegnsyn. Ved en kendelse er det som regel parten der taber sagen, som skal betale omkostningerne. Ved et forlig deles omkostningerne normalt ligeligt mellem parterne.

Er der spørgsmål om hegn eller hegnsloven kan disse altid rettes til hegnsynsformanden eller hegnsynssekretæren.

Hvis man ikke har råd til at betale for et hegnssyn, kan man søge det lokale statsamt om hjælp til at betale sagens omkostninger.