Anmodning om hegnsyn

Et hegnsyn afholdes for at løse tvister mellem naboer vedrørende deres fælles hegnssituation. I første omgang bør naboer selv prøve at lave en aftale eller et forlig om det hegn, de er uenige om.

Hvis parterne ikke kan blive enige, skal den part der ønsker at klage skal sende en skriftlig anmodning om afholdelse af et hegnsyn.

Dette kan ske på følgende ansøgningsskema.

Ansøgningen sendes til:
Hegnsynssekretær
Bente Falck
Nørregade 4
5600 Faaborg
Tlf: 72 53 21 06

Ansøgningen skal indeholde oplysning om klager og modpart, oplysninger om tvisten samt hvad klager ønsker at opnå. Det er vigtigt at parterne er opmærksomme på, at de selv skal oplyse om alle fakta i sagen. Hegnsynet er ligesom en domstol, de skal neutralt tage stilling til konflikten, ud fra de oplysninger som parterne fremlægger.

Kan der under hegnsynet ikke opnås forlig, træffer hegnsynet en afgørelse i form af en kendelse som meddeles parterne. Denne kendelse kan inden 4 uger indbringes for domstolene. I Faaborg-Midtfyn Kommune er det: Retten i Svendborg, Tinghusgade 43, 5700 Svendborg.
Samtidig med kendelsen eller forliget tages der stilling til, hvem der skal betale de 1.125 kr. det koster at få foretaget et hegnsyn. Ved en kendelse er det som regel parten der taber sagen, som skal betale omkostningerne. Ved et forlig deles omkostningerne normalt ligeligt mellem parterne.