Terrænregulering
I forbindelse med et byggeprojekt skal der evt. reguleres på det eksisterende terræn.
Inden terrænregulering skal det undersøges om der er en lokalplan, som indeholder bestemmelser om terrænregulering.
Hvis der ikke er fastsat bestemmelser i en lokalplan, så må der ifølge byggelovgivningen ikke terrænreguleres, så det er til ulempe for omkringliggende grunde.
Som udgangspunkt må der ikke terrænreguleres i en afstand nærmere end 0,5 m fra skel mod nabo, sti eller vej og mod skel skal der etableres et skråningsanlæg. Hvis terræn ønskes reguleret mere end 0,5 m i forhold til naturlig terræn, så anbefales det at fremsende materiale vedr. reguleringen til godkendelse hos bygningsmyndigheden, inden arbejde påbegyndes.
