Småbygninger på højst 10 m²

To småbygninger på højst 10 m²

Hvis der ikke er en tinglyst deklaration, lokalplan eller byplanvedtægt, som fastsætter andre bestemmelser, så må der opføres to småbygninger på højst 10 m² ved et enfamiliehus eller sommerhus.

Følgende afstands- og højdebestemmelser skal overholdes:

  • Afstanden til andre bygninger på samme matrikel skal være mindst 2,5 m.
  • Ingen del af ydervægge eller tag må være højere end 2,5 m over terræn. 
  • Småbygninger i sommerhusområder må ikke opføres nærmere naboskel eller sti end 2,5 m og skal overholde ovennævnte bestemmelser.

Bestemmelserne om småbygninger findes i Bygningsreglement 2010.

Ændringer til Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Bygnings- og Boligregistret (BBR) skal ajourføres, når bygningen er opført.

Oplysninger om type af byggeri, placering på ejendommen, bygningens areal, opførelsesår og materiale på væg og tag skal sendes til:

Fagsekretariat Teknik, Nørregade 4, 5600 Faaborg eller mail: teknik@faaborgmidtfyn.dk 

Kontakt os:

Byggesagsafdelingen
Nørregade 4
5600 Faaborg
Tlf. 72 53 21 04
teknik@faaborgmidtfyn.dk


Afdelingsleder Åse Nielsen
Tlf. 72 53 21 28
aani@faaborgmidtfyn.dk