Hvilket byggeri kræver en tilladelse?
Byggelovgivningen omfatter opførelse af ny bebyggelse, tilbygning, ombygning, ændret anvendelse og nedrivning af bebyggelse.
Følgende byggearbejder kræver en byggetilladelse:
- Opførelse af ny bebyggelse. (Fx. garage, bolig, sommerhus, avls- og driftsbygning og erhverv.)
- Tilbygninger til eksisterende bebyggelse. (Fx. udestue og udnyttelse af tagetage.)
- Ændring af en bygnings anvendelse. (Fx. ombygning af garage til bolig)
- Garage, carport eller udhus større end 50 m².
- Tilbygning til garage, carport eller udhus hvor det samlede areal er større end 50 m².
Følgende byggearbejder skal anmeldes inden arbejdet påbegyndes:
- Garager, carporte, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser under 50 m².
- Tilbygninger til garager, carporte, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser, hvor arealet efter tilbygningen er under 50 m².
- Ombygning i etageboliger og erhvevsenheder på højst 150 m².
- Vindmøller.
- Nedrivning af bebyggelse. (Garage, carport, udhus el. lign. på højst 50 m² kan nedrives uden anmeldelse.
Ved anmeldelsessager sender kommunen et svar retur indenfor 14 dage (+ postgang) fra den dag anmeldelsen er modtaget. Hvis sagen kræver en dispensation, så må byggearbejdet ikke påbegyndes, inden der er meddelt dispensation.
Følgende byggearbejder kan udføres uden byggetilladelse eller anmeldelse:
- Ombygning i enfamiliehuse, dobbelthuse og rækkehuse hvor boligarealet ikke udvides, eller der sker ændring af anvendelsen.
- To småbygninger på højst 10 m².
- Udhus, garage, carport, drivhus eller overdækket terrasse på højst 35 m² ved enfamiliehuse og sommerhuse og højst 20 m² ved rækkehuse.
Byggeriet skal overholde bestemmelser i Bygningsreglement 2010, tinglyst deklaration, lokalplan eller byplanvedtægt, som kan gælde for området.
Byggeriet kan kræve dispensation eller tilladelse fra anden lovgivning, fx. skov-, sø- eller strandbyggelinje eller en landzonetilladelse.
Kontakt os:
Byggesagsafdelingen
Nørregade 4
5600 Faaborg
Tlf. 72 53 21 04
teknik@faaborgmidtfyn.dk
Afdelingsleder Åse Nielsen
Tlf. 72 53 21 28
aani@faaborgmidtfyn.dk
