Frit skolevalg
Frit skolevalg inden for og over kommunegrænser
Du krav på at få dit barn optaget i en anden folkeskole end distriktsskolen, hvis der er plads på den ønskede skole.
Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer for optagelse.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget følgende om skolernes kapacitet:
- Skolerne kan optage elever til og med elev nr. 24. Tallet er elevtalsgennemsnit for klassetrinnet på skolen.
- Grænsen på 24 elever er sat af hensyn til, at der skal være plads til optagelse af elever, der flytter til distriktet i løbet af skoleåret.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget følgende optagelseskriterier:
Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, optages eleverne efter følgende prioritering:
- Elever bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune optages før elever fra andre kommuner
- Elever med søskende på den ønskede skole optages før elever uden søskende på skolen
- Hvis disse hensyn ikke fører til prioritetsorden, foretages lodtrækning.
Vælger du en anden skole end distriktsskolen, har du også ret til at få dit barn optaget i en skolefritidsordning, hvis en sådan er etableret, og der er plads i den.
Transportudgifter:
Forældre skal selv afholde udgifter til transport, når de vælger én anden skole end distriktsskolen.
