Pasning af eget barn

Pasning af eget barn er et tilbud du kan vælge i stedet for et kommunalt dagtilbud.

Du kan modtage tilskud til pasning af eget barn i en periode for 26 uger og op til 1 år. Der må ikke være anden arbejdsindtægt i perioden.

Du finder tilskuddet for 2012 i pjecen om privat børnepasning eller under tilskuddet.

 

Hvis jeg vil passe mit barn selv?

  • Fra barnet er 24 uger og indtil det er 2 år og 11 mdr. har forældre mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til pasning af eget barn i stedet for at benytte en plads i dagtilbud.
  • Tilskuddet er skattepligtigt. Vi vil benytte dit hovedskattekort (A-indkomst)
  • Der kan maksimalt udbetales 3 tilskud til samme husstand, dog ikke højere end den højeste dagpengesats.
  • Jf. § 52 i Dagtilbudsloven kan kommunen beslutte, at forældre ikke kan få tilskud, og i stedet optage barnet i et kommunalt dagtilbud.

 

Betingelser for at få tilskud til pasning af eget barn

  • Dit barn skal være opskrevet og stå på venteliste til en alderssvarende daginstitution. Du kan gøre dette via Den digitale pladsanvisning.
  • Du må ikke modtage offentlig overførselsindkomst eller have arbejdsindtægt
  • Tilskuddet ydes kun til biologiske forældre og adoptivforældre.
  • Ansøgeren skal have ophold sig i Danmark i 7 ud af de sidste 8 år. Dette krav gælder ikke for EU/EØS-borgere i det omfang de efter EU-retten er berettiget til ydelsen.
  • Du optjener ikke feriepenge i perioden, da du får tilskud og ikke løn.

 

Udløb af tilskudsperioden

  • Efter udløb af tilskudsperioden eller afbrydelse af den aftalte pasningsperiode kan barnet optages i kommunalt dagtilbud efter gældende regler. Se retningslinjer for optagelse i dagtilbud.
  • HUSK: Du skal selv give pladsanvisningen besked senest 3 mdr. før behov for at få dit barn i kommunal pasning

Du kan ansøge om tilskud til privat pasning via vores selvbetjeningsløsning.

 

Selvbetjening

Benyt dig af vores selvbetjeningsløsninger:

Ansøgning om tilskud til privat pasning (åbner i nyt vindue)