Økonomisk friplads

Du kan få friplads eller delvis friplads til pasningen af dit barn - hvis der er økonomiske, sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige grunde til det.

Fripladsen vil sige, at du enten kan få betalt hele udgiften til institution eller dele af udgiften.

Hvis du søger friplads på grund af økonomi, skal Faaborg-Midtfyn Kommune give hel eller delvis friplads, hvis I som familie tjener under 485.500 kr. om året(2012)

Er der mere end et barn under 18 år i hjemmet, forhøjes indtægtsgrænserne med 7000 kr. for hvert barn ud over det første.
Enlige forsørgere har desuden et fradrag på 54.684 kr. om året (2012)

Der ydes ikke økonomisk fripladstilskud til friskole-SFO og privat pasning.

Ansøgning om friplads

Du skal selv søge kommunen om friplads til dit barn. Du skal benytte Digital pladsanvisning.

En friplads bevilges fra den første i måneden efter kommunen har modtaget ansøgningen. Ved nyoptagelse bevilges tilskud fra optagelsestidspunktet, såfremt ansøgningen er kommunen i hænde senest en måned efter optagelsen.

Hvert år i november/december udsendes oplysninger om de nye indkomstgrænser for det kommende år sammen med de nye takster på dagtilbudspladser. Disse oplysninger findes også under takster (åbner i nyt vindue).